U13 piger skal spille om sjællandsmesterskabet efter vinder af deres række. ........læs mere........
Vandt også deres sidste kamp
Vores fantastiske U-13 piger (00) - 9-mands vandt deres sidste kamp i onsdags over Høje Gladsaxe der var rækkens nr 2 i deres Pulje 1. Sejren blev på 2-1 til FBI og det betyder at pigerne nu skal spille om sjællandsmesterskabet, som de glæder sig meget til. Det har været en spændende række og der var kun 3 point mellem nr 1 og 4.
Træner Camilla og Jeanett er sammen med holdleder Charlotte glade og stolte på pigernes vegne. Alle har ydet en stor indsats i den svære række og 1. pladsen blev fejret med sodavand og flødeboller i klubhuset om torsdagen.
Når vi kender spilletidspunktet for de afgørende kampe skal der heppes.
Klubben ønsker pigerne tillykke med det flotte resultat.
Pigerne fejrer sejren over Høje Gladsaxe