Stort DGI finalestævne i Fredensborg i weekenden Stor frivillig arbejdskraft for at afvikle stævnet..........læs mere........
I weekenden 5-6 oktober afholdes det store årlige børne- og ungdoms DGI finalestævne, og der vil komme ca. 1200-1400 spillere både drenge og piger i alderen 5-10 år fordelt på de to dage. Derudover kalkuleres med ca 1000 tilskuere.
Et stævne af sådan en størrelsesorden er naturligvis en stor udfordring for klubben, men efter snak i Sportsudvalget med Charlotte Godvin der tidligere har være ledende i afholdelse af sådanne stævner valgte vi at sige ja tak. Årgang 01 ved Charlotte Kirkegård og en masse trænere, ledere og ikke mindst forældre bakker op om det store arrangement. "Vi er ca. 40 frivillige voksne og 20 børn der er beskæftiget hele weekenden, derud over har vi brugt en del timer på planlægning" udtaler Charlotte Kirkegård.
Der bliver spillet på 8 5-mands baner fra kl.9.00 til ca.18.00 begge dage.
Der vil i samarbejde med Cafeteriet blive solgt masser af kaffe, te, varm cacao, kager, slik, toast og pølse både fra feddet og cafeteriet
Klubben glæder sig til stævnet og det opfordres at medlemmer og nysgerrige kigger forbi stadion i løbet af weekenden.