Vigtigt point i Holbæk
Fredensborg kom på tavlen igen efter nederlag i pokalturneringen og to nederlag i turneringen, men det var alligevel svært ikke at ærgre sig over, at det ikke blev til alle tre point.
For efter John Frederiksens hovedstødsmål i kampens første minut, og Mads Skovbys scoring til 2-1 et lille kvarter ind i anden halvleg, var Fredensborg meget tæt på at få alle point, indtil Anton Valentiner kom til at begå et straffespark kort før tid.
”Straffesparket kan dømmes,” sagde træner Claus Larsen efter kampen, ” og jeg synes også, at udvisningen af Kevin Schmidt var lidt diskutabel, men ellers ingen kritik af dommeren, for han var ok.”
”Vi spillede flot i første halvdel af første halvleg, men blev derefter kørt lidt rundt af Holbæk, vi havde en god periode efter pausen, men så straffer de os til sidst, men det var vigtigt ikke at tabe her, for vi holder kontakten med de øverste fire, der går til oprykningsspil.”
”Nu kigger vi frem mod kampen mod Brønshøj på søndag, de er stærke, slog Frem med 2-0, men jeg har kigget lidt på et par af deres svage punkter, og vi er bestemt ikke uden chance for at slå dem,” slutter træneren.
Det uafgjorte resultat bevirker, at Fredensborg er nummer 6 i puljen med fire point, to fra Brønshøj på fjerdepladsen.
Fodbold, 2. division:
Holbæk-Fredensborg 2-2(1-1)
0-1 John Frederiksen(1), 1-1 John Thomsen(45), 1-2 Mads Skovby(57), 2-2 Birol Serikanli((84)
Rødt kort til Kevin Schmidt
400 tilskuere
Fredensborg møder Brønshøj på hjemmebane lørdag 10/9 kl. 13.00.
Kilde: