Slagelse var bedst
Der var ikke meget at stille op for Fredensborg i Slagelse søndag eftermiddag, da man mødte rækkens tophold, der oven i købet flottede sig med et brændt straffespark i første halvleg, da Nicky Antonsen klarede fornemt.
”De var bedre end os, de straffer vores fejl med det samme, står godt på banen og er et godt mandskab,” sagde træner Martin Petersen efter kampen.
Der blev lavet nogle personlige fejl, som man ikke kan lave mod et af rækkens bedste hold, og derfor gik det, som det gik for Fredensborg, der nu er uden sejr i syv kampe.
”Vi spiller fornuftigt i perioder, men har heller ikke marginalerne med os,” fortsatte træneren, ”men vi må arbejde os ud af det her, for det er kun os selv, der kan rette op på det.”
”Vi møder FA 2000 næste gang, det er et godt hold, gode på omstillinger, så der skal vi være opmærksomme, men de er til at tale med, så vi skal bare give den fuld skrue,” sluttede træneren.
Fredensborgs bedste var Mads Brøndberg og målmand Nicky Antonsen.
Med nederlaget er Fredensborg stadig næstsidst, nr. 9 med 6 point for 8 kampe.
Fredensborg møder FA 2000 på hjemmebane lørdag 30. september kl. 13.00.
Fodbold, danmarksserien:
Slagelse-Fredensborg 6-1(2-0)
1-0(16). 2-0(43,strf.), 3-0(51, 4-0(56), 5-0(58), 5-1 Niclas Madsen(69), 6-1(83)
Kilde: