Sejr til 2. holdet efter forrygende afslutning i Humlebæk
Det blev til sejr over ærkerivalerne fra Humlebæk i topopgøret i serie 3, der blev mere intens og medrivende end egentlig velspillet, men på samme tid illustrerede hvor smuk og brutal fodbold kan være, alt efter øjnene der ser.
De første ti minutter var intet mindre end katastrofale. Efter at have understreget, hvor vigtigt det var at vi var klar på defensive dødbolde stod spillerne og snorksov på Humlebæks første hjørne efter bare et par minutter, så deres knap to meter høje centerforsvarer fuldstændig umarkeret let kunne heade bolden i mål til 1-0 til Humlebæk. Det var noget af en kold spand vand i hovedet og spillerne virkede helt apatiske de næste par minutter, hvilket den tidligere Fredensborg-spiller Mikkel Jappe udnyttede ved at gøre det til 2-0 på en simpel stikning i dybden. Lige så stor kritik som holde fortjente for den start, lige så stor ros skal gives for at smøgeærmerne op og forsøge at komme tilbage i kampen. Det viste sig hurtigt, at vi spillemæssigt lige var et niveau over Humlebæk, når vi holdt tempoet højt og fik vendt bolden hurtige fra side til side. Humlebæks målmand leverede dog flere gode redninger heraf en enkelt ”Gordon Banks”-redning, som de fleste nok havde set gå ind. Så selvom vi havde tilbageerobret initiativet ovenpå den forfærdelige start, stod det stadig 2-0 til Humlebæk ved pausen.
Det mindede til tider om power play i 2. halvleg, hvor særligt Andreas Jensen på venstre back var flittig med sine offensive raids. Det var da også herfra reduceringen kom fra, hvor han efter en flot solotur bankede bolden i det lange hjørne så nettet sprang. Et mål, der var et studie i vilje og energi. Små fem minutter før tid kom udligningen så, da Kristian Rask lidt klodset blev nedlagt i feltet og korrekt dømt straffe, som Frederik Jegind køligt udnyttede. I overtiden fik Humlebæk et frispark, hvor det efterfølgende kom til lidt tumult mellem en Humlebækspiller og Kristoffer Brock, der endte med at få en albue i hovedet og rødt kort til Humlebækspilleren, der ellers havde været en af holdets bedste. I 6 minuts overtid kastede vi alt med frem og efter lidt returbolde endte bolden hos anfører Frederik Brandt, der med en flot first timer på kanten af feltet sendte bolden i kassen til 3-2, der udløste nogle forrygende jubelscener.
Fraset de første ti minutter, som vi forhåbentlig aldrig kommer til at gentage, så var det en fornøjelse at se, hvordan der blev investeret 100% i alle nærkampe overalt på banen. Der var virkelig mange af de unge spillere, der viste vilje som sjældent oplevet bedre, kæmpe cadeau herfra.
Dagens mand blev matchwinner Frederik Brandt foran forsvarskollegaerne Kristoffer Brock og Andreas Jensen. Kombineret med højrebacken Kristian Rasks gode indsats bl.a. ved at få tilkæmpet sig straffesparket, ser det efterhånden svært ud for den spillende træner at tilbageerobre en plads på holdet…
De fleste kampe forsvinder med tiden ud i glemslens grå tåger, men denne vil formentlig stå mejslet ind i spillernes bevidsthed også om ti år. For undertegnede står 4-3 nederlaget i 2004, der endte med at koste oprykningen til sjællandsserien, som et eksempel på dette. Med gårsdagens sejr er den vist tilbagebetalt!
Næste forhindring i jagten på serie 2 hedder FC Nord-Øst allerede på onsdag, som bliver spillet på hjemmebane 18.30. Vel mødt!