Menu

Sejr på ny til 2. holdet ude mod Taastrup

Simon Bugge
17. maj 2015 kl. 15:44
Det blev til en sikker 3-0-sejr i lørdagens udekamp mod Taastrup, som gør vi nu har hentet 19 af 21 mulige point i forårets kampe.

Kampen var kun 7 minutter gammel, da den velspillende Matthias O efter fint opspil fra Nicky Antonsen kom helt fri i gennem i venstre side af feltet og meget uselvisk spillede Magnus Madsen helt blank foran mål, som let kunne trille bolden over stregen til en 1-0 føring.

undefined

Efter knap 20 minutter måtte Frederik Brandt lade sig udskifte med en forstrækning i låret, men det skulle ikke vise sig at være en svækkelse, da Kristoffer Kaalund kom ind og spillede en stor kamp i midterforsvaret. Kampen faldt dog lidt i niveau efter målet og vi formåede ikke for alvor at sætte dem under massivt pres, så det blev ved de 1-0 ved pausen.

2. halvleg var dog kun 23 sekunder gammel da det høje pres gav pote, da Jacob Jansen erobrede bolden og spillede bolden bagud til anfører Nicolai Emil, der elegant fandt Matthias O i dybden, der fra en spids vinkel bankede bolden i kassen via den nærmeste stolpe.

undefined

Vi sad tungt på kampen og havde flere gode muligheder i løbet af halvlegen, men det var først i det 78. minut, at sækken definitivt blev snørret, da den formsærke Mikkel Staun blev fundet i et godt dybdeløb og sikkert sparkede bolden ind med det kolde højre.

undefined

Banens bedste blev Kristoffer Kaalund, mens Kristoffer Brock og Matthias O ligeledes spillede en stor kamp.


Vi møder Hillerøds 3. hold hjemme på lørdag 13.30 som meget gerne skulle give endnu en sejr.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk