Pokaldrama i Nexø afgjort på straffespark
På et mørkt Nexø Stadion blev NB Bornholm tirsdag aften ekspederet ud af DBU Pokalen i første runde, da det lykkedes danmarksserieholdet Fredensborg at vinde med 7-6 efter straffesparkskonkurrence.
Den ordinære spilletid sluttede 2-2. Emil Douglas bragte NB Bornholm foran kort inde i 2. halvleg, men efter et kvarter udlignede Fredensborg.
Det blev 2-1 til gæsterne med små ti minutter igen, men kort inden lukketid tilkæmpede NB Bornholm sig et straffespark, som Martin Andersen scorede til 2-2 på.
Der blev ikke scoret i den forlængede spilletid, og i straffesparkskonkurrencen nettede Martin Andersen, Christian Solberg, Samir Karadza og Marcin Fieden for de blågule, men da Jesper Hansen og John Frederiksen brændte, mens gæsterne kun brændte et enkelt straffespark, var det nordsjællænderne, der indløste billet til DBU Pokalens anden runde.
Kilde:
Nyheder fra Bornholm » tidende.dk