PEH
26. december 2014
kl. 13:01
Det er lidt at et scoop vi kan præsentere Thomas Thomsen og John Andersen......læs mere....
FBI har netop indgået en 2 et halvt - årig aftale med succesparret Thomas Thomsen og John Andersen, der har haft en succesrig periode hos bla. i FC Øresund og senest i Frederikssund.
Thomas og John får ansvaret for 1. holdstruppen, med sikker assistance af Ralf Antonsen som holdleder.
Udover dette skal trænerne arbejde tæt sammen med 2. holdet og varetage U19 drengenes udvikling og evaluere samt afstemme, at træning og spillestil er tilpasset sportsudvalgets mål om at binde klubben sammen fra pode til veteran.
Trænerparret er introduceret til 1. holdstruppen torsdag aften, og der var en stemning og nysgerrige spørgsmål fra spillere efter at Thomas og John havde introduceret sig. Alle var enige om målet og der blev givet håndslag på at også i næste sæson spiller FBI i DS.
Der blev lytte opmærksomt
Thomas er 43 år og bor i Frederiksværk med Trine og 2 børn. Han er ansat som tømrer og spillet i DS som højeste niveau. Thomas har været fodboldtræner i 25 år og senest været igennem DBUs elitetrænerkursus (A-træner) i Brøndby. Thomas er ambitiøs, perfektionist, målrettet og har empati for sine omgivelser. Thomas har trænet IK Skovbakken Ølstykke, Frederiksværk og succesperioden med John Andersen i FC Øresund hvor der var oprykning fra serie 1 til DS. Fritiden?.... tja, udover familien er det naturligvis fodbold.
John Andersen er i dag 61 år og hans aktive spillerkarriere behøver vel ikke nærmere præsentation. På klubplan er han synonym med B 1903, hvor han i perioden fra 1961 til 1986 har opnået omkring 200 ungdomskampe og hele 500 seniorkampe. Han har med B 1903 vundet 1 ynglinge-DM og som senior, 1 DM (1976), 2 sølvmedaljer, 3 bronzemedaljer og 1 pokaltitel. I 1975 debuterede John på A-landsholdet i EM-kvalifikationskampen mod Spanien. Han opnåede ialt 17 A-landskampe, 8 U-landskampe samt en enkelt ynglingelandskamp. John sluttede som spiller i 87/88 var med til at spille Ølstykke op fra Danmarksserien til 3. division.
Johns trænerkarriere startede i 89-91 først i KB og efterfølgende i B 1903 som assistent for Jørgen Hvidemose. I 1992 og i de følgende 4 sæsoner var John Andersen cheftræner i Ølstykke FC, hvor klubben rykkede op i 1. division og kval-ligaen. Opgaverne som træner i en klub med ambitioner om superligaen blev efterhånden så omfattende, at de krævede en fuldtidsindsats. John Andersen traf dog det valg, at hans trænergerning fremadrettet skulle være på fritidsbasis, så i 1997 forlod han Ølstykke til fordel for Værløse i Sjællandsserien. Derudover har han virket i Humlebæk (DS), Vanløse (DS) samt B1908 (fra kvalrækken til 2. division).
John Andersen, som har bopæl i Bagsværd, er nu 61 år, gift og har to udeboende børn. Han er uddannet som lærer og skolevejleder og arbejder som uddannelsesvejleder i Lyngby.
Bestyrelsen i FBI er ikke er et øjeblik i tvivl om, at de begge vil kunne løfte opgaven. Teamet er en super blanding af, at have spillet på absolut højeste niveau og dermed opbygget en stor rutine, samtidig ved gennem løbende kurser at være opdateret med den moderne fodbold anno 2014.
FBI byder Thomas og John velkommen, vi glæder os og ser frem til et spændende og frugtbart samarbejde fremover.
Med sportslig hilsen fra Sportsudvalget.