Menu

Kneben sejr til Fredensborg

23. april 2014 kl. 18:33
Et kvarters godt spil mod Nexø var nok til at vinde 1-0

 
Tobias Andersen scorede kampens enlige mål på et pragtskud i kampens start
Af Bo Hilsted

Det var ikke alle tilskuere, der var kommet på plads, da Tobias Andersen afsluttede et mønsteropspil med at knalde bolden op i målhjørnet til højre for en sagesløs keeper.

Det blev startskuddet til et nydeligt kvarter med god brug af banens bredde og dybde, men så begyndte hjemmeholdet at sjuske med afleveringerne, spillet blev for langsomt of forudsigeligt, og kampen blev præget af mange nærkampe og frispark.

Fredensborg kunne dog have lukket kampen hvis Michael Konge var blevet tildelt det straffespark, han skulle have haft, da keeperen klippede ham, så han mistede et skridt.

Og Christian Tyron burde have scoret helt alene med målmanden, medens Jonas Rohrberg var uheldig med sin afslutning, der blev blokeret af forsvaret.

Efter pausen trykkede Nexø hjemmeholdet godt og grundigt, og Lars Jespersen, der erstattede Nicky Antonsen i målet måtte spille op til sit bedste for at holde nullet, og i den anden ende kunne Fredensborg dog have scoret til 2-0, men Michael Konges hovedstød gik over målet, og Jackie Rasmussens afslutning blev klaret af Nexøs målmand.

Til sidst måtte Fredensborg dog love for Anton Valentiner, deri dommerens tillægstid reddede på stregen, så hjemmeholdet kunne sikre sig tre point.

?Vi falder for meget efter pausen,? sagde træner Thomas Gammelgaard efter kampen, ?vi bliver måske for bange for at vinde, men vi spiller også for langsomt, så de kommer ind i kampen, men tre point er nu tre point, og dem er jeg glad for,? afsluttede træneren.

Fredensborg er nummer 4 i rækken, men der er hele 11 point op til andenpladsen, der indehaves af FA 2000.

 

Fredensborg møder BSF på udebane lørdag den 26/4 kl. 13.30.
 
 Anton Valentiner med nr. 9 på bukserne reddede på stregen i en hektisk slutfase
 
Kampen var præget af mange hårde dueller

Foto: Bo Hilsted
Kilde:
 

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk