Menu

I lørdags spillede 2. Holdet kamp nr 2 i sæsonen ovenpå den fine sæsonpræmiere mod Farum og endnu engang blev det til fuld gevinst ude mod Værløses 2. hold.

28. august 2014 kl. 22:59
Det var et meget stærkt hold som vi sendte på banen mod Værløse og allerede efter få minutter blev det til 1-0 efter et langt indkast fra Jacob Lyskov som passerede hele vejen igennem feltet, hvor den spillende træner Simon Bugge sparkede den sikkert ind.

Herefter fulgte 20-25 minutters meget usammenhængende spil, hvor alt for mange lette bolde blev sløset væk. Det sidste kvarter af 1. halvleg begyndte det dog igen at hænge noget bedre sammen og vi kunne gå til pause med en 1-0 føring og hvor modstanderne trods alt ikke havde haft et skud indenfor rammen og vi havde haft en 5-6 store chancer, som burde have givet mere end det ene mål.

Vi kom dog helt skidt ud efter pausen og efter nogle sjuskede clearinger endte Mikkel Staun med at gå lige hårdt nok til en Værløse-spiller og måtte indkassere et gult kort. På en dødbold kort efter udlignede Værløse og så var det pludselig helt lige. Spillerne viste dog format selv i undertal, hvor vi styrede begivenhederne og da vi blev fuldtallige fik vi trykket dem godt i bund. Vi skulle dog helt hen til ca. et kvarter før tid før den stærkt spillende Mads Skovby udnyttede en friløber og bragte os fortjent foran igen. Resten af kampen blev lidt nervøst, men vi holdt hjem og kunne godt have scoret yderligere med lidt mere kynisme foran mål.

 
Mads Skovby scorer til 1-2

Alt i alt ikke nogen stor kamp, men vi vandt fortjent. Spillemæssigt og foran kassen skal der dog strammes op, hvis vi skal vinde mod nogle af rækkens bedre hold.

Bedste spiller blev Nicolai Emil foran Mads Skovby

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk