Menu

Humlebæk dummede sig og tabte lokalopgøret

Bo Hilsted
10. maj 2015 kl. 11:18
Og da Fredensborg vandt 3-2 i Humlebæk, overtog de førsteplkadsen


Humlebæk fik en rigtig god start på lokalopgøret mod Fredensborgs andethold, der samtidig var kampen om førstepladsen i puljen, da Kasper Nielsen headede Humlebæk i front efter fem minutters spil.
Fem minutter senere øgede Mikkel Jappe til 2-0 på en lang fremlægning, og Humlebæk havde styr på tingene,
Men som halvlegen skred frem, blev gæsterne mere nærgående, og Emil Kriegel måtte præstere flere gode redninger for at holde nullet.
I anden halvleg stod der Fredensborg på det meste af spil og chancer, Andreas Jensen reducerede til 1-2 på et tørt skud fra venstre, der gik gennem sidenettet, men som korrekt blev dømt mål, Frederik Jegind udlignede på straffespark til 2-2, dømt mod Kasper Nielsen, der umotiveret gik i ryggen på en modspiller i straffesparksfeltet.
I kampens hektiske slutfase kom gemytterne i kog, og dommeren udviste Humlebæks Kasper Nielsen for at have slået en modspiller og Martin Kaas for efterfølgende protester, og dermed var Humlebæk kun ni spillere i de sidste minutter, og det benyttede Frederik Brandt sig af i en situation, hvor Emil Kriegel ikke fik clearet bolden ordentligt, 3-2 til Fredensborg og et ganske retvisende resultat.
”Fredensborgs sejr var fortjent,” sagde Humlebæks træner, Søren Petersen efter kampen, ”men vi var ikke tilfredse med udvisningen, for dommeren kan umuligt have set Kasper Nielsen slå sin modspiller, da hans opmærksomhed var rettet mod et helt andet sted udenfor banen.”
Og det kan meget vel være, men det var utilgiveligt af Kasper Nielsen og rutinerede Martin Kaas at dumme sig i den afgørende slutfase, for et point havde været nok til at bevare førstepladsen.
Humlebæk møder FC Øresund på udebane onsdag den 13/5 kl. 18.45.
Martin Kaas taber en hovedstødsduel, spillede en god kamp, men tabte hovedet i slutfasen med en unødvendig advarsel for protester.

Martin Kaas taber en hovedstødsduel, spillede en god kamp, men tabte hovedet i slutfasen med en unødvendig advarsel for protester

Kilde:
 
Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk