Historien gentager sig for Fredensborg
”Det er typisk for os i dette forår,” sagde trænet Claus Larsen på vej ud til anden halvleg. ”Vi spiller bedst, har to-tre gedigne chancer, bolden over målstregen, og så scorer de på deres eneste skud.”
Og man måtte give træneren ret, for Mads Falcks forsøg på underkanten af overliggeren var ifølge de nærmest placerede klart over stregen, inden den sprang ud igen, og Jonas Jacobsen burde have scoret på en halvflugter tæt under mål i fri position.
Læg dertil et par gode, halve chancer, og billedet er komplet.
Zaki El-Ouaz, igen Fredensborgs bedste angriber, udlignede til 1-1, inden en blottelse i Fredensborgs bageste rækker igen blev straffet, og så skete retfærdigheden alligevel fyldest, da Oliver Hansen headede udligningen i mål kor før tid på Patrick Timo Jørgensens glimrende frisparksoplæg.
Og Fredensborg sled virkeligt for at slutte flot af og burde have scoret et par mål ved John Frederiksen, samt ikke mindst Zaki El-Ouaz, der helt uselvisk og ikke særligt klogt valgte at prøve en tværaflevering til Frederiksen, der bare aldrig nåede frem. Zaki El-Ouaz burde have taget chancen selv, for han var i sit es denne varme sommerdag.
Og så sluttede det som så ofte før med et halvt udbytte, bedre end ingenting, men det er historien om dette forår, man giver et mål eller to væk lidt for nemt og straffer ikke modstandernes fejl, som man selv bliver straffet.
”Kanonindsats af mine spillere, vi var det bedste hold,” var trænerens udgangsbøn – og vi lader ham få det sidste ord.
Fredensborg møder Næsby på udebane lørdag 17. juni kl. 15.00.
Fodbold, kvalifikationsspil til 2. division:
Fredensborg-FC Sydvest 2-2(0-1)
0-1 Anders Thomsen(16), 1-1 Zaki El-Ouaz(52), 1-2 Morten Hansen(75), 2-2 Oliver Hansen(76)
100 tilskuere
Kilde: