Helsingør kneb sejren hjem
Men det skete kun efter en beskeden 1-0-sejr efter fornem fight af hjemmeholdet.
876 tilskuere på Fredensborg stadion så hjemmeholdet dygtigt forsvare, og FC Helsingør havde svært ved at komme til chancer. Men efter den halve time fik FC Helsingør hul på bylden, da Fredensborgs Emil Sørensen fik begået frispark på Jonas Hebo Rasmussen lige uden for feltet.
Venstre-benede Mikkel Knudstrup fangede Fredensborgs målmand Jesper Christensen på det forkerte ben, da han sendte frisparket uden om muren og ud i det lange hjørne til 1-0.
Målmanden gjorde skaden god igen ved at levere to superredninger i slutningen af 1. halvleg, så Fredensborg var inde i kampen til 2. halvleg.
Her var det som om, at Helsingør lettede foden fra gaspedalen, og så kunne Fredensborg godt være med. Helsingør-forsvaret var tæt på at styre et indlæg fra Kasper Antonsen i eget net, og senere skabte højrebacken Mathias Olesen Fredensborgs bedste mulighed i kampen. Olesen satte Mikkel Knudstrup og med et par gode driblinger på baglinjen kom Fredensborg-spilleren helt, hvor Helsingør-målmand Frederik Mehder imidlertid fik blokeret.
Med masser af gejst fik Fredensborg presset Helsingør tilbage mod slutningen, men udligningen faldt aldrig.
- Helsingør er et bedre hold en os. Ingen tvivl om det, men jeg er stolt af drengene. De leverer en flot fight, og i mine øjne havde vi fortjent at få forlænget spilletid, siger Fredensborg-træner Claus Larsen til Frederiksborg Amts Avis.
Fredensborgs Frederik Jegin Christensen med Ricki Olsen i ryggen.
Helsingør jubler over Mikkel Knudstrups frisparksscoring.
Mange Helsingørs-fans havde taget turen med til Fredensborg. Opgøret blev overværet af 876 tilskuere.
Klaus Lykke var tilbage i startopstillingen hos Helsingør efter en kortere pause. Her header han til bolden, mens Mads Skovby følger år-vågent med.
Mads Laudrup med Emil Sørensen efter sig.
Mathias Olesen skabte Fredensborgs bedste mulighed, da han satte Mikkel Knudstrup ved baglinjen.
Kasper Antonsen i duel med Klaus Lykke.
Foto: Kim Rasmussen
Kilde: