Menu

Fredensborg vandt topopgør

07. maj 2014 kl. 18:59
PÅ to mål af Emil Sørensen vandt holdet 2-1 over FA 2000

 
Emil Sørensen lavede begge FRedensborgs mål i sejren på 2-1 over FA 2000
Af Bo Hilsted
Fredensborgs formkurve er stærkt stigende, og holdet spillede igen i aftes noget af sæsonens bedste, da holdet slog FA 2000, rækkens nr. 3, 2-1, en gentagelse af efterårets sejr på 1-0 på udebane.

Holdet sad på det meste af kampen, men var alligevel bagud 0-1 på et tidligt mål af gæsterne på et kontraangreb, men midt i anden halvleg gav hjemmeholdets spilovertag bonus, da Emil Sørensen sparkede en kontra i nettet.

Og godt ti minutter før tid stod samme Sørensen helt udækket ved den fjerneste stolpe og kunne heade Michael Gorm Nielsens fine indlæg i nettet til sejr på 2-1, en sejr der snarere var for lille end for stor.

Nu venter rækkens ubestridte tophold, Avedøre, på udebane i lørdagens topkamp, og med Fredensborg nuværende form skal man ikke udelukke, at holdet kan skabe overraskelsen på lørdag.


Fredensborg møder Avedøre på udebane lørdag den 11/5 kl. 13.30.

Kilde:
 

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk