Menu

Fredensborg-træner: Stolt og imponeret over sejr mod GVI

Brian Trabjerg Kristensen
31. marts 2016 kl. 17:15
Fredensborg-træner Claus Larsen ser tilbage på sit holds sæsonpremiere mod GVI. Han fortæller i den forbindelse til LigaBold.dk, at der var tale om en fantastisk arbejdsindsats.

Hvad er din reaktion på påskens program?
- Vi spillede vores første kamp i anden halvsæson på udebane mod oprykningsfavoritterne GVI og vandt 1-0 efter en fantastisk arbejdsindsats af hele holdet. Holdet fulgte gameplan, og drengene gav alt hvad de havde i sig. Jeg er meget stolt og imponeret af drengene og glæder mig allerede til næste turneringskamp. 

Overraskede modstanderens niveau dig?

- Som jeg tidligere har sagt, har GVI det bedste hold i rækken og bør rykke op. De spillede, som altid en god omgang fodbold med fin positionsspil. Ydermere har de en imponerende trup, med mange dygtige individualister, som eksempelvis Oliver Østgård og Jimmy Mayasi, som begge var gode i kampen forleden. Jeg tror, at de vil ende i top 2, når turneringen er færdig, men rækken er tæt, så alt kan ske.

 

 

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk