Menu

Fredensborg-træner: Fortjent sejr over FA 2000

Jonas Hagemann Jensen
19. oktober 2015 kl. 17:16
Claus Larsen, cheftræner hos Fredensborg BI, har talt med Ligabold.dk efter holdets seneste kamp. Læs blandt andet hvad de kan tage med videre fra opgøret.
Hvad blev resultatet og hvad er din reaktion på opgøret?
- Vi vinder fortjent 2-1 over FA2000 og jeg er igen meget tilfreds med spillernes fantastiske indsats. Vi spiller en fin første halvleg, og er bedst hvorimod anden halvleg er mere lige. Men igen 3 point på kontoen og 10 point i de sidste 4 kampe, er vi alle meget stolte af og drenge fortjener det virkeligt, da de er flittige og arbejder meget hårdt til træning og kamp og at vi alle gør os umage for at lykkedes sammen.
 
Hvilken type modstander stod I overfor?
- FA2000 er et godt hold, som lige har fået ny træner og når hans ideer er implementeret, så vil de helt sikkert komme længere op i rækken. Deres angriber Sebastian Jakobsen er en meget interessant spiller, som helt sikkert vil volde mange hold problemer.
 
Hvad betyder weekendens øvrige resultater i rækken for jer og jeres målsætning i efteråret?
- Efter sidste sæson,hvor Fredensborg var meget tæt på at rykke ud, er klubbens målsætning forbliven i danmarksserien, hvilket også er spillernes og min i den første halvdel af sæsonen. Men efter vinteren har vi en ambition om at ende i den bedste halvdel af rækken, når turneringen er færdig.
Kilde:
Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk