Menu

Fredensborg tæt på perfekt afslutning

Bo Hilsted
06. november 2016 kl. 09:21
Men nederlaget på 1-0 til B 93 betød, at der nu er 7 point med over i nedrykningsspillet
”Vi har præsteret over forventning, for hvem havde regnet med, at vi ville få mindst 7 point med over i nedrykningsspillet,” sagde Fredensborgs formand, Morten Johansen, inden kampen mod B 93, der sluttede efterårssæsonen af.

”Det er selvfølgelig ærgerlig med de seneste nederlag, især den i Frem gjorde ondt, men alt i alt er vi ovenud tilfredse med indsatsen, og vi har også netop forlænget kontrakten med træner Claus Larsen for foråret 2017.

Kampen mod B 93 blev en tæt affære i det silende regnvejr, hvor der blev kæmpet om hver en bold fra begge holds side, for B 93 skulle have en sejr for at komme med i oprykningsspillet, medens et nederlag ville betyde et mere problematisk nedrykningsspil for københavnerne, der så ville skulle aflevere 6 point til Fredensborg.

Kampens afgørelse faldt fem minutter ind i anden halvleg, da en bold blev chippet bag om hjemmeholdets bagkæde, målmand Jesper Christensen kom for sent ud og fældede Emanuel Ogude, ser selv scorede på straffesparket.

Mod slutningen fik Fredensborg etableret et pres på gæsterne, men trods et par tætte indlæg og to blokerede afslutninger blev det ved 1-0.

”Vi havde fortjent et point, den skulle være endt 0-0, vi har et boldtab og laver et lidt klodset straffespark, og det er så det,” sagde træner Claus Larsen.

”Men for et år siden var vi 7'er i danmarksserien, nu er vi i slutspillet i 2. division, hvor vi starter 3 point over nedrykningsstregen.”

”De marginaler, vi havde i foråret og i starten af turneringen er imod os nu, og det må vi bare erkende, men jeg er stolt af gutterne, de kæmpede fantastisk og havde fortjent bedre.”

”Men vi er godt forberedte på nedrykningsspillet og har en god udgangsposition,” sluttede træneren.

 

Michael Gorm Nielsen stod bag flere farlige frispark og spillede en god kamp på midtbanen.
Michael Gorm Nielsen stod bag flere farlige frispark og spillede en god kamp på midtbanen.
Foto: Bo Hilsted

Fodbold, 2. division:

Fredensborg-B 93 0-1(0-0)

0-1   Emanuel Ogude(strf. 51)

250 tilskuere

Nedrykningsspillet starter 18/3 2017

Kilde:

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk