Menu

Fredensborg slog Taastrup FC i rodet forestilling

Søren Pedersen
21. april 2015 kl. 16:42
Thomas N. Thomsen, Fredensborg-træner, ser her tilbage på deres seneste turneringskamp. Læs hvad det blev for et opgør og hvad de tager med sig videre fra kampen.

Hvad blev resultatet, og hvad blev det for en kamp?
- Vi vinder 1-0 efter en ikke seværdig og noget rodet DS forestilling. En kamp der foregik alt for meget i luftrummet, efter vores mening. Men ok, banerne er heller ikke til det helt fine endnu omend der bliver arbejdet for det. 

Hvad var det for en modstander, I stod overfor?
- Et hold der uheldigvis blev ramt af skader foreholds tidligt i matchen, og samtidig har et par karantæner ude - hvilket bevirkede at det ikke helt var det hold vi mente at kende. Tåstrup har deres momenter, men dog ikke det helt åbne. Vi har på nær de sidste 15-18 minutters tid hvor vi har 3 ret så store chancer, heller ikke det vilde og byde ind med. Årsagen til vi har de chancer er selvfølgelig kun grundet Tåstrup naturligt skal satse mere offensivt.


Hvilke positive elementer tager I med fra kampen?
- At vi vinder trods en indsats der uden tvivl er forårets mest skidte. At vi spiller til 0 imod et hold der i de forrige to opgør de har spillet har lavet hele 7 basser, det er absolut i skalaen godkendt og lidt til. 

På hvilke parametre kan I forbedre jer?
- Vi formår ikke at udfører stil og struktur som trænet og ønsket. Til dels grundet vi ikke fik lov af Tåstrup, men også grundet manglende teknisk såvel som taktisk formåen - så der er lidt vej endnu, men det skal vi nu nok nå med den træningsiver der ligges for dagen / ugen. 

Kilde:

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk