Fredensborg på sejrskurs igen
Af Bo Hilsted
Fredensborgs træner, Thomas Gammelgaard, havde valgt at ryste posen inden dagens hjemmekamp mod Fremad Valby med nye ansigter på holdet, for efter fire kampe med bare to point i udnytte skulle der ske noget.
Og det gav pote, for efter bare et par minutters spil havde hjemmeholdet haft bolden på træværket ikke mindre end tre gange.
Og de gode takter fortsatte, men overtaget blev ikke omsat i mål, og så scorede Fremad Valby på et af deres sjældne angreb midt i halvlegen.
Kort før pausen udlignede Tobias Andersen til 1-1, og tre minutter efter sidebyttet scorede Christian Schulze et meget flot mål, da han satte foden på et fladt hjørnespark fra Louis Veis.
Gæsterne pressede på for at få udligningen, men gik klart overstregen, da Kasper Antonsen blev tacklet for hårdt midt på banen, og det direkte røde kort bevirkede, at gæsterne mistede initiativet.
I slutminutterne øgede Frederik Jegind, der havde fået lov til at bære anførerbindet, til 3-1, og dermed var den fortjente sejr i hus.
”Jeg er meget tilfreds med sejren, indstillingen hos spillerne var i top, og jeg synes, vi spillede en rigtigt god kamp, hvor mange af de ting, vi arbejder med, lykkedes,” sagde Thomas Gammelgaard efter kampen.
Fodbold, danmarksserien:
Fredensborg-Fremad Valby 2-1(1-1)
0-1(23), 1-1 Tobias Andersen(43), 2-1 Christian Schulze(48)
Fredensborg møder Kastrup på udebane lørdag den 4/10 kl. 13.00.