Fredensborg mod storebror i DBU-pokalen
Efter sejre over NB Bornholm og B 1908 er Fredensborg er for første gang videre til 3. runde i DBU Pokalen.
”Det bliver en stor mundfuld, da vi står over for FC Helsingør fra 1. division, som allerede har vis, at de godt kan gøre sig gældende,” siger formand Morten Johansen.
”Vores unge hold anført af den rutineret divisionstræner Claus Larsen vil gøre alt for et avancement, men det vil kræve at alle rammer topniveauet på dagen, og at vi kommer til at se en ekstraordinær fight fra alle mand,” slutter formanden.
Kampen spilles på Fredensborg Stadion onsdag den 23/9 kl. 16.00, og danmarksseriemandskabet har brug for alt den støtte, holdet kan få, så mød op og få en fantastisk fodboldeftermiddag.
Fredensborg har været meget stærke i defensiven i dette efterår, mens det har knebet lidt i offensiven, men i pokalfodbold har de små altid en chance mod de store hold, der har en tendens til at undervurdere modstanderen fra de lavere rækker.
Og et stærkt defensivt udgangspunkt kan blive fundamentet, hvis man skal skabe den store overraskelse.
Kilde: