Menu

Fredensborg holder fast i toppen (1)

28. april 2014 kl. 08:53
Med sejren på 1-0 over BSF er holdet på 4. pladsen i danmarksserien

 
Patrick Kofoed og Anton Valentiner var medvirkende til at holde nullet i Ballerup mod BSF

Af Bo Hilsted

Fredensborg var blevet advaret om, at BSF skulle være et rigtigt godt hold, så man var forberedt på, at det kunne blive en vanskelig opgave.

Om det var det, der fik holdet til at spille forårets bedste kamp, er svært at sige, men træner Thomas Gammelgaard var meget tilfreds efter kampen:

?Vi holder dem stort set væk fra chancer og skaber slev adskillige gode tilbud i begge halvlege.?

I stedet for den normale 4:4:2, som træneren bruger på hjemmebane, spillede man i ?juletræsformationen? med en spids og fem midtbanespillere, foran en firebackkæde, og det virkede yderst solidt.

Fredensborg sad gennem kampen på midtbanen, hvor Kasper Antonsen og Michael Gorm Nielsen huserede, og fremme gjorde Michael Konge og Tobias Andersen sammen med Jonas Rohrberg det svært for hjemmeholdet at satse alt for meget på offensiven.

Det blev Christian Tyron, der kom til at afgøre kampen efter et kvarters spil på en fornem omstilling, der blev gennemført af Jackie Ramussen og Jonas Rohrberg, inden Tyron sendte bolden i mål.

?Jeg kigger nok lidt mindre nedad nu,? erkender Thomas Gammelgaard, ?og vi har da stadig både FA 2000 og Herlev på hjemmebane, så der er stadig muligheder for at avancere i tabellen, men vi er glade for at have spillet en rigtigt god kamp,? slutter træneren.

Fredensborg er placeret på 4. pladsen med 30 point, 8 point fra andenpladsen, der indehaves af næste modstander, FA 2000.

Fredensborg møder FA 2000 på hjemmebane mandag den 5/5 kl. 18.45

 
Jonas Rohrberg havde næstsidste fod på Christian Tyrons mål i 1-0 sejren over BSF

Kilde:
 

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk