Fredensborg-cheftræner: Stolt af en flot halvsæson
Fredensborg BI cheftræner, Claus Larsen, har talt med Ligabold.dk og ser tilbage på efterårssæsonen.
Efterårssæsonen er slut. Hvad er din reaktion på sæsonen?
- Min reaktion er stolthed over en flot halvsæson, hvor holdet og jeg lige skulle lære hinanden at kende og give tid til at få implementeret mine nye tanker og ideer. Vores struktur og det holdtaktiske arbejde kulminerede med de sidste 6 kampe, hvor vi var ubesejrede.
- Vi er dermed klar til at spille med om oprykning til foråret.
Overraskede rækkens niveau dig?
- Rækkens niveau var som forventet.
- Med 4 nedrykkere fra 2. division var Danmarksserie Kreds 1 vel stærkere end nogensinde, hvilket også gør sig gældende i kreds 2, som jeg kender til.
Med 19 point i efteråret overvintre Fredensborg BI som nr. syv i Danmarksserien, Pulje 1.