Menu

Et nederlag med mange positive elementer

24. februar 2014 kl. 10:05
FBI tabte lørdag 3-1 til SC Egedal - dog med misvisende cifre..

FBI gæstede lørdag SC Egedal på Stenløse Stadion - hjemmeholdet stod stærkt med lutter sejre i deres første testkampe, sidst illustreret med en 3-1 sejr over Frem tirsdag aften.

Kampen startede i et højt tempo og FBI var godt med, specielt Mads Skovby var klar fra start - med masser af fart fik han Egedals back ud og løbe mange meter. Det var hovedsagligt over højre side der blev angrebet - Skovby havde 2-3 halve chancer som nok skulle have givet min. ét mål.
FBI spillede flot fodbold, masser af kombinationsspil blandet med direkte spil - det ser bedre og bedre ud for hver kamp.

MEN - når man ikke scorer så bliver man straffet! Egedal kom i en hurtig kontra og bolden inde foran FBI´s mål hvor en modstander vipper bolden ind over Nicky, en føring på 1-0 efter Egedal´s reelt 1 chance.

FBI viste god moral og fortsatte med det flotte spil - Jackie Rasmussen brød et opspil i venstre side og trak op ad kanten, med et præcist indlæg ind foran feltet kom Jonas Rohrberg styrtende og lagde bolden køligt ind under Egedals målmand. Flot kontra og super afslutning af Rohrberg der må siges at være varm - 2 mål i 2 kampe for FBI´s stærke offensiv spiller.

 

2 halvleg startede som lyn og torden - FBI pressede hårdt på og efter flotte kombinationer bliver bolden spillet ind foran Egedals felt til Jonas Rohrberg som chipper bolden elegant ind over hjemmeholdets forsvar til Jackie Rasmussen som var stukket i dybden - Jackie sparker første gang men bolden går forbi mål, tydeligt at vores anfører er sjælden gæst i modstandernes felt og det forlyder at han hele ugen skal træne afslutninger!

herefter overtog SC Egedal initiativet - de scorer to mål på graverende personlige fejl fra FBI og det punkterede kampen lidt. FBI havde småchancer men uden det blev helt stort.
Dog havde Mathias Olesen "Lille O"(red.) en chance hvor han kommer ind i feltet - han bliver kantet bagfra og det lignede et straffespark, det blev ikke dømt.

I forsvaret spillede specielt Patrick Kofoed igen en stor kamp, stærk defensivt og god frem af banen - det bliver spændende at følge holdet de næste par kampe. Positive takter fra FBI selvom man ender med at tabe 3-1.

FBI stillede op med følgende 11:


Nicky Antonsen

Niclas Madsen        Patrick Kofoed        Martin Larsen        Nicolai E. Jensen

Jackie Rasmussen        Michael Gorm Nielsen

Emil Sørensen

Mads Skovby Hansen                                                            Morten Andersen

Jonas Rohrberg


Bænken: Mads Lyskov, Tobias V. Andersen, Michael Konge & Mathias Olesen

Vi fangede Thomas Gammelgaard til en snak om hans syn på kampen:



"Jeg synes der er mangepositive aspekter i vores spil, jeg er tilfreds med spillet og vi virker bedre og bedre med bolden. Det er en god gruppe vi har og vi har stadig masser af tid til at forbedre vores spil, vi skaber mange chancer, så er det bare om at udnytte dem og det er jeg sikker på kommer.
Vi skal minimere vores personlige fejl, gør vi det så ser det rigtig godt ud.

Når alt dette er sagt vil jeg og holdet jo også gerne vinde kampe, det er jo det vi i bund og grund går på banen for, så det skal vi have på lørdag mod Skovshoved"




Næste kamp er førstkomne lørdag ude mod Skovshoved IF.
Nærmere info følger i løbet af ugen.

Forza FBI 

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk