Menu

En god time var ikke nok mod Jægersborg

Bo Hilsted
03. maj 2015 kl. 16:06
Fredensborg var bagud 0-2 efter en halv times spil, men formåede siden kun at score en enkelt gang og tabte så 1-2til Jægersborg
Mads Lyskov scorede Fredensborgs enlige mål mod Jægersborg
Mads Lyskov scorede Fredensborgs enlige mål mod Jægersborg
Foto: Bo Hilsted
AF BO HILSTED

Som i åbningskampen mod AB Tårnby startede Fredensborg tøvende og betalte dyrt for det ved at komme bagud 0-2 efter en halv times spil, og så var det en fattig trøst, at holdet sad på resten af kampen, for det blev kun til en enkelt scoring trods massivt overtag i spil og chancer.

”Det er mig en gåde, at Jægersborg har samlet så mange point,,” sagde Fredensborgs træner Thomas Thomsen efter kampen og hentydede til Jægersborgs tredjeplads og 35 point, ”for de spiller ikke særligt godt, men de har altså en meget dygtig keeper.”

Og hjemmeholdets målmand stod i vejen for stort set alt, hvad Fredensborg smed mod hans mål, Laurits Lunds forsøg blev hentet oppe i målhjørnet, et mønsterangreb med gode kombinationer af Michael Gorm Nielsen og Christian Schulze fandt Mads Skovby fri omkring 11-meteren, men hans forsøg blev også pareret.

Fredensborgs scoring faldt kort før pausen, hvor Mads Lyskov fik raget bolden i mål mellem venner og fjender til 1-2, men mere blev det ikke til. Og det skyldtes så også, at dommeren ikke så Fredensborgs vej, de to gange Kasper Antonsen blev fældet i straffesparksfeltet, hvor det så ganske forsætligt og dermed strafbart ud.

Men det var den passive åbning, der i sidste ende afgjorde kampen, for langskuddet til 1-0 var flot, men gæsterne havde altså to forsøg på at cleare bolden, og straffesparket til 2-0 omkring den halve time var meget klodset og noget unødvendigt, men illustrerede nødvendigheden af at være på plads fra kick-off.

Efter pausen kom Patrick Kofoed på banen, og han lukkede godt af bagude sammen med Kasper Antonsen, og der var også masser at glæde sig over i spillet på banen - da først Fredensborg var kommet i gang.

"Vi må bare lære at være på fra første minut," sluttede Thomas Thomsen af.

Fredensborg møder Fremad Valby på udebane lørdag den 9/5 kl. 13.00.

Kilde:

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk