Menu

Det bedste hold vandt

image Austin Smith stod for Fredensborgs enlige scoring midt i anden halvleg Foto: Bo Hilsted
Bo Hilsted
26. marts 2017 kl. 10:36
På en god anden halvleg sikrede Fredensborg sig tre vigtige point med sejren på 1-0 over Vejgaard

”Vi havde fortjent at vinde,” sagde træner Claus Larsen efter hjemmekampen mod Vejgaard, ”men den kunne også godt være endt 0-0.”

Det afgørende mål faldt midt i anden halvleg, paradoksalt nok, mens den stærke midterforsvarer Oliver Hansen var ude til behandling. Et hjørnespark endte for fødderne af Austin Smith, og han kanonerede bolden i nettet midt i gæsternes straffesparksfelt.

Og der var en vis retfærdighed i at det var ham, der afgjorde kampen, for han var en evig trussel mod gæsternes forsvar, godt suppleret af Mads Kaalund.

Efter en jævnbyrdig, lidt kedelig første halvleg satte hjemmeholdet tryk på efter pausen, og det var sjældent, at gæsterne fik lov til at komme tæt på den debuterende keeper Yousef Butts mål.

Fredensborgs nykonstruerede mandskab hang betydeligt bedre sammen end Vejgaards, og selv om den ujævne bane gjorde det vanskeligt at spille poleret fodbold, efterlod kampen ingen tvivl om, at de tre point var meget vigtige, for Vejgaard er et hold, man gerne skulle holde under sig.

Med sejren er Fredensborg på en nydelig 5. plads, med 11 point, tre point fra nedrykningsstregen, så det er en pokalkamp i hver runde, hvor næste modstander er VSK Aarhus, der er kommet flot fra start med 4 point i to kampe og to point mere end Fredensborg.

Fredensborg møder VSK Aarhus på udebane lørdag 1. april kl. 13.00.

Naturlig jubel efter den enlige scoring
Naturlig jubel efter den enlige scoring
Foto: Bo Hilsted
Oliver Hansen i den luftduel, der gik forud for scoringen, og som førte til, at han måtte udgå af kampen.
Oliver Hansen i den luftduel, der gik forud for scoringen, og som førte til, at han måtte udgå af kampen.
Foto: Bo Hilsted
På den ujævne bane spillede begge hold med mange, lange bolde, og det førte til mange luftdueller, her med Tobias Tpoftesgaard som vinder i en af dem.
På den ujævne bane spillede begge hold med mange, lange bolde, og det førte til mange luftdueller, her med Tobias Tpoftesgaard som vinder i en af dem.
Foto: Bo Hilsted
Anfører Kasper Antonsen var i front gennem hele kampen.
Anfører Kasper Antonsen var i front gennem hele kampen.
Foto: Bo Hilsted

Fodbold,kvalifikationsspil til 2. division

Fredensborg-Vejgaard 1-0(0-0)

1-0 Austin Smith(66)

Kilde:

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk