Menu

1 nederlag til 1 holdet

17. februar 2014 kl. 11:19
FBI´s 1 hold gæstede Herlev IF lørdag middag Læs mere her

Lørdag bød på forårsvejr i det meste af Danmark, så rammerne var på plads da FBI gæstede oprykningsfavoritterne fra Herlev IF. Herlev har brugt vinteren til at opruste sig markant i deres målsætning om at vende tilbage til 2 division.

FBI måtte se bort fra Kasper Antonsen, Michael Konge, Michael Gorm Nielsen, Nicolai Lyskov, Martin Larsen m.fl. til opgøret grundet ferie samt skader.

1 halvleg startede i et højt tempo og bølgede frem og tilbage, Herlev forøgte at sætte sig på kampen men et stærkt organiseret FBI mandskab satte sig imod og havde overtaget i store dele af halvlegen.
Der blev investeret mange kræfter i løb uden bold, og FBI stod utrolig stærkt på banen hvilket var tydeligt at mærke på Herlev holdet - som både på og udenfor banen skændtes indbyrdes.

Der var små chancer til begge hold - men uden det blev helt farligt!
Efter den halve times spil brød FBI - Herlev på midten af banen. Jackie Rasmussen fik bremset et opspil og lagde bolden frem i banen til Morten Andersen der drev bolden i højt tempo op mod Herlev´s felt - med en fremragende stikning igennem forsvaret fandt han Tobias V. Andersen der meget uselvisk lagde bolden på tværs til Jonas Rohrberg, 1-0 til FBI efter et mønster angreb!
Mere skete der ikke og holdene gik til pause med en 1-0 føring til FBI.

 

2 halvleg blev en smule mere rodet for FBI´s side, det startede skidt og Herlev fandt takterne frem i deres angresbspil - de scorede 2 hurtige mål og var tilbage i kampen.
FBI havde skiftet på et par pladser, Christian Tyron - sidste års topscorer blev sat ind på venstre kanten. Samme Tyron, som gennem kilder går under navnet "Poul" i omklædningsrummet - sled sig fri i venstre side og sendte en kanon afsted mod forreste stolpe, der var så meget kraft i sparket at forsvarsspilleren fra Herlev ikke så anden udvej end at heade den i eget net.

Men bedst som FBI var tilbage i kampen tog Herlev fat igen - de scorede 2 mål og kampen sluttede 4-2 til hjemmeholdet, cifre der nok lyver en smule om kampens forløb. Men sejren var fortjent.

Hvis man skal tage det positive med så spillede drengene en rigtig flot 1 halvleg, udover det kom de tilbage på 2-2 mod en ganske udemærket modstander der helt sikkert er at finde i toppen af DS i foråret. Så det skal man tage med videre til næste kamp mod SC Egedal.

FBI stillede op med følgende:


Nicky Antonsen

Mads Lyskov           Patrick Kofoed        Niclas Madsen        Nicolai Emil Jensen

Jackie Rasmussen (A)

Emil Sørensen            Morten Andersen

Mads Skovby                                                                        Tobias V. Andersen

Jonas Rohrberg



Kampfakta:

0-1    (Jonas Rohrberg)
1-1    (Herlev IF)
2-1    (Herlev IF)
2-2    (Selvmål, Herlev IF)
3-2    (Herlev IF)
4-2    (Herlev IF)


FBI står overfor en spændene uge med 3 træningspas og kamp lørdag ude mod SC Egedal kl. 12.
Nærmere info kommer.

Tak til alle som mødte op støttede drengene.

Forza FBI

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk