Menu

Steen "tårn-uglen" Knudsen er sovet stille ind

image
03. august 2022 kl. 12:39

Det er med stor sorg at vi i Fredensborg boldklub fik beskeden om at Steen "tårn-uglen" Knudsen var sovet stille ind mandag d 1 august 

Steen var et stort ikon i klubben. Hans frivillige arbejde løste mange opgaver for klubben men han har også lagt mange frivillige timer udenfor klubben.
Steen var mest kendt for de mange år han og Ove passede resultattavlen og uret til hjemmekampene. 
Men også opgaven med at være holdleder for diverse hold har han varetaget. Han havde sin faste opgave som værende den som besøgte de handlende for at skaffe kampbolde til 1 holdets hjemmekampe.
Steen opnåede selvfølgelig at blive æresmedlem i klubben og sidste år blev tårnet på stadion omdøbt til hans navn.
Han var stadig en flittig gæst til kampe og andre aktiviteter, indtil sygdommen ramte.
En rar person og GOD ven er her ikke mere, som vil blive savnet!

Æret være Steens minde 
På bestyrelsens vegne 
Jens Peter Sørensen 
Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk