Menu

Kommercielt - Ny Sponsor og Eventchef for FBI !

image Lars Kammer
30. maj 2022 kl. 17:30
Klubben har indgået et stærkt kommercielt samarbejde med Lars Kammer som bliver ansvarlig for vores Sponsor Salg & Events for hele klubben. Lars udtaler ;

Det er med største fornøjelse, at jeg har lavet aftale med FBI, som sponsor og eventansvarlig, hvor jeg skal opbygge et sponsor & erhvervsnetværk.

Lidt om mig selv. Jeg hedder Lars Kammer og har efterhånden nået en alder på 58 år. Jeg er far til 4 (skønne piger) og har 4 dejlige børnebørn. Henover sommeren vil vi ligeledes være at finde i lokalområdet, da vi har købt hus i Fredensborg.
Jeg har igennem mange år været aktiv på diverse fodboldbaner, både som spiller og sidenhen som træner. I dag bruger jeg min energi på at hjælpe sportsklubber med at opbygge deres kommercielle forretning og de planer vi (klubben og undertegnede) har, er at bygge videre på det, der allerede er skabt og derigennem opbygge sponsorgruppen omkring klubben, så vi kan styrke klubbens økonomi og samtidig skabe et stærkt erhvervsnetværk i lokalsamfundet. Meningen med netværket er udover at styrke fodboldklubben, så også at udvikle netværkets medlemmer og fælles interesse. Der vil blive arrangeret forskellige netværksmøder og være foredrag fra en bred vifte af interessante personer fra sportens verden, coaches, virksomheder samt andre sociale arrangementer.

Min professionelle baggrund, er en lang erfaring fra erhvervslivet, hvor jeg har arbejdet med forretningsudvikling og netværk både nationalt og internationalt. Derforuden har jeg ligeledes arbejdet med sponsor udvikling og netværk, hvor jeg bl.a. har udviklet et sponsorkoncept, som vi vil implementere i klubben. 

Såfremt der er nogle af jer: 

  • der er selvstændige med egen virksomhed og gerne vil høre mere om vores planer
  • sidder i en virksomhed hvor I evt kunne have interesse i at høre mere om vores planer
  • kender nogle, der måske kunne være interesseret i at høre mere om de planer og tanker vi har gjort os 

eller blot har spørgsmål, så er I mere end velkommen til at kontakte mig på mobil nr. 20 250 250 eller mail partner.fb3480i@gmail.com.

”Ingen kan alt, alle kan noget og sammen kan vi det hele”, så kontakt mig gerne.

De bedste hilsner, Lars, 

Mobil nr. 20 250 250, Email : partner.fbi3480@gmail.com

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk