Menu

Juniorfodbold på programmet fra 1910

image Både små og store har gennem de 100 år haft mange gode oplevelser på fodboldbanen i Fredensborg - og så har de fået en masse god motion

Ungdomsafdelingen er helt afgørende for foreningens trivsel og beståen.

“Søndag d. 22. Maj 1910 kæmpede om Formiddagen vort Drengehold mod Hillerød Drengehold og tabte med 25 Mål mod 0”.
Sådan indledtes juniorfodbolden i Fredensborg, og man kan vist ikke fortænke drengene i, at de var lidt slukørede efter den premiere.
Hvad der skete de kommende år står lidt hen i det uvisse, men formentlig har drengene spillet nogle kampe med naboklubberne, og i en periode var der slet ikke fodbold for børn.
I 1920 rejste man igen forslaget om et drengehold på generalforsamlingen, men det afviste formanden, Th. Gilberg. Til gengæld havde klubben et ynglíngehold på det tidspunkt, så der har åbenbart været tale om en aldersgrænse.
Men selvfølgelig kom juniorfodbolden i gang, og midt i l920`erne optræder holdet flere gange som turneringshold. l 1923 var der således 17 juniorer i klubben, og det var jo også helt nødvendigt, hvis man skulle sikre spillere til kommende seniorhold.
Det var før den tid hvor man hentede spillere fra andre klubber! At antallet af juniorspillere steg år for år fremgår alene af den kendsgerning, at ved FBIs 25 års jubilæum i 1933 var det samlede medlemstal 50.

Trænere og ledere for ungdommen.

Det er ofte mest interessant at være med der, hvor der er mange ledere vælger i stedet ungdomsholdene, hvor de får rigtig mange, gode oplevelser med børnene og de unge.
I Fredensborg BI har der gennem årene været flere ledere, der først og fremmest har været beskæftiget med ungdommen. I de første år var træningen vel nok lidt sporadisk, men senere kom
der godt styr på tingene, og det var i første række Richard Andersen, der påtog sig denne opgave, ud over flere opgaver i bestyrelsen.
Efterfølgende kom der navne som Harry Geertsen, Børge Jensen samt Grete og Kurt Nielsen, der alle har brugt uanede antal timer på stadion sammen med ungdommen, og mange medlemmer kan i dag se tilbage på nogle gode barndomsår i FBI sammen med disse personer. De blev da også alle udnævnt til æresmedlemmer af FBI.
Resultaterne i FBIs juniorafdeling har gennemgående været gode uden at nå toppen af dansk fodbold. Dertil har der været al for stor udvandring til de større klubber. som har stået parate til at tage imod spillerne.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk