Menu

Oprejsning for Fredensborg

image Mads Brøndberg havde en stor chance ved stillingen 0-0, men misbrugte det store tilbud. Foto: Bo Hilsted
17. september 2017 kl. 13:16
Holdet fightede sig til uafgjort skønt bagud 2-0 mod Stenløse tre minutter før tid

Det havde naget træner og spillere, at man soldede en sikker sejr væk i slutminutterne i Taastrup for en uge siden, då 4-1 blev til 4-4.

Men i lørdagens hjemmekamp mod topholdet fra Stenløse lavede Fredensborg en næsten lignende præstation, da man vendte 0-2 kort før tid til 2-2.

I det 87. minut løb Stenløses keeper uf af feltet med bolden, det efterfølgende direkte frispark sparkede Sebastian Jensen i mål til 1-2, og i dommerens tillægstid chippede Anton Valentiner bolden til bageste stang, hvor Luca de Biase headede bolden i mål til en yderst fortjent scoring til 2-2.

”Det var en yderst fortjent udligning, og lidt af en forløsning for os, for vi har været hårdt ramt af uheld på det seneste,” sagde træner Martin Petersen efter kampen.

”Og så bringer vi os desværre i en dårlig situation ved ikke rigtigt at komme ordentligt ud til første halvleg og begå afgørende fejl.”

Træneren hentydede til, at hjemmeholdet forærede gæsterne flere andenbolde, og til sidst måtte det gå galt, og det gjorde det så efter et kvarters spil. Kort forinden havde hjemmeholdet haft en stor mulighed ved Mads Brøndberg, der desværre ramte bolden en anelse skævt, så det store tilbud gik lige forbi fjerneste opstander.

Fredensborg kom yderligere bagud kort før pausen, men efter sidebyttet var det Fredensborg, der svingede taktstokken, og det var yderst fortjent, at Fredensborg fik det ene point.

”Vi har Slagelse næste søndag, og det bliver lidt af en test, for de er gode, spiller direkte og lukker få mål ind, så her ser vi, hvor vi står,” sluttede træneren.

 

Danmarksserien:

Fredensborg-Stenløse 2-2(0-2)

0-1(15), 0-2(42), 1-2 Sebastian Jensen(87), 2-2 Luca de Biase(90)

Fredensborg møder topholdet Slagelse på udebane søndag 24. kl. 15.00.

Kilde:

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk