Menu

100 års kamp for bedre klub forhold

image Den første foboldbane i Fredensborg var et stykke græsjord mellem Paludan Mûllersvej og Bournonvillesvej. Her udkæmpede man de første kampe før spillerne måtte flytte til en bane i Sørup. Efter nogle år her kom løsningen med den første fodboldbane ved Kastanievej,- i dag populært kaldet "Hullet". Billedet her er taget af advokat Chr. Linde fra hans bolig på Paludan Mûllervej i et af klubbens første leveår.

Skiftende bestyrelser har ofte haft udbygning af fodboldbaner og klubhus på dagsordenen.
Næppe nogen bestyrelse i FBI har kunne undlade at beskæftige sig med klubbens udbygning. for det har vær et  100 års kamp for bedre forhold. l første omgang gjaldt det dog kun et stykke g ræs, hvor man kunne placere fire stolper med et par overliggere så man havde målene. Hvordan markeringen af banen fandt sted, foreligger der ikke noget om, for kridtemaskinen kom først t il i 1920`erne.
Banen var et stykke jord mellem Bournonvillesvej og Paludan Müllersvej, som man lejede af en af byen store mænd, grosserer Styhr, der ejede store arealer syd for Helsingørsvej.
Senere kunne klubben leje et stykke jord ved Skovholmgård i Sørup, men det var i meget ringe stand , og på et tidspunkt skrev formanden, lærer Th. Gilberg i 1918 til sognerådet for at gøre dem interesseret i en fodbold bane tæt ved Fredensborg skole.
Det blev første skridt til det Fredensborg Stadion vi kender i dag, nemlig den lille fodbold bane  også kaldet “Hullet", hvor utroligt mange små og store fodboldspillere har trådt deres første fodboldstøvler.
Sognerådet var velvilligt indstillet, men der var store problemer med anlæg af banen da den som bekendt er lavtliggende og skulle drænes. Klubben foreslog derfor at den købte jorden af kommunen for 2.000 k r. mod at sognerådet bevilgede de 3.000 kr. som det ville koste at dræne, grave grøfter omkring arealet, så græs, opsætte hegn og bygge et “ omklædningsskur med nødtørftsrum og styrtebad “, som det hed i ansøgningen.
Som modydelse for sognerådets velvilje tilbød klubben, a t børnene på skolen ville kunne benyt t e fodboldbanen i skoletiden de kommende 20 år !
Det var store arbejder, fodboldklubben på tog sig, og man kan undre sig over, hvordan de fik råd til det. Men her blev formanden pålagt at skrive til samtlige fodboldklubber i landet for at opnå økonomisk støtte til projektet.
At der skulle mange penge til frem gik af den kendsgerning, at foreningen havde anslået prisen for klubhuset til 800,- k r., men det blev 1296, -.
Derfor kom vandledning først til i 1928, hvor medlemmerne gravede den 300 m lange ledning ned, og hvor der herefter var vand i hanerne , koldt forstås !
Et problem var de omtalte grøfter, der skulle aflede regnvandet. Her blev grøften langs Kastanievej også fyldt med kloak vand, som bolden ofte landede i, og det var ikke særlig appetitligt , hvorfor grøften blev rørlagt.

Pres på sognerådet om stadion.
Men i takt med at man havde fået juniorfodbold på programmet og at der også var interesse for atletik steg presset på sognerådet for at få et rigtigt stadion med løbebaner , og en tidssvarende fodboldbane, der holdt de internationale mål, - hvad banen i “Hullet” ikke gør.
FB I forsøgte også at involvere de øvrige idrætsforeninger i projektet, men det vakte ikke den store interesse, og endte nærmest i kedelige diskussioner fordi andre ikke havde kunnet få spilletider i “Hullet” I 1937 beslutte de sognerådet at købe 6 tdr. land jord, men der skulle gå lang tid før planerne blev ført ud i livet, ikke mindst fordi 2. verdenskrig kom. Men i 1948 besluttede sognerådet, at det nu skulle være alvor, og arbejdet kunne begynde . Det trak dog ud i lang tid, da det blev udført som beskæftigelsesarbejde, og åbenbart med skovl og trillebør.
Den 5. august 1951 var en stor dag for idrætten i Fredensborg, for her indviede man stadionanlægget med fodboldbane, atletikbaner og to omklædningsrum. Med stor prosession gennem byen, mange taler, gymnastik af FAG`s bedste hold, fodboldkamp mellem Helsingør og Hillerød 1. hold og en række idrætsbegivenheder med lokale hold i de følgende dage, indviede man det, der blev kaldt Nordsjællands mest moderne stadionanlæg.

Stort behov for flere baner og omklædningsrum.
Men der skulle ikke gå lang tid før det atter blev nødvendigt med udvidelser. År for år steg tilgangen af medlemmer i både fodbold, håndbold og atletik, og det blev nødvendigt med flere udvidelser. l første række blev det en udbygning af klubhuset med et 80 m2 stort klublokale med køkken samt et ekstra omklædningsrum.
Det skete først i 1960'erne, og i 1974 kom bygningen langs Kastanievej, hvor der tilførtes tre nye omklædnings rum. I begge til fælde skete det med økonomisk støtte fra kommune, men også med et stort, frivilligt arbejde af medlemmerne.
Presset på stadion voksede imidlertid år for år, og skiftende  bestyrelser måtte finde løsninger ad forskelligvej.
Bl.a. var det på et tidspunkt nødvendigt m ed omklædning i Fredensborg Hallen, som var kommet til i 1969.

Lykkemosen, grusbane og klubhus udvidelse.
Efter adskillelsen af de forskellige idrætsgrene til selvstændige foreninger fik håndbolden Fredensborg Hallen som hjemsted, mens atletik og fodbold blev de tilbageværende klubber på stadion.
Trods færre idrætsgrene var der alligevel storpladsmangel, og de forskellige bestyrelser lagde atter pres på byrådet, som det efter 1970 var kommet til at hedde.
Det blev bestyrelsen der til trådte i 1982 - efter FBI var blevet en selvstændig fodboldklub - der kom til at føre de tidligere bestyrelsers forarbejde ud i livet .
I 1984 kom den længe ønskede grusbane, hvor der i forvejen var kommet elektrisk lys i 1975, og hvor der ved spil på tværs af banen var plads til flere hold samtidig.
1985 blev også et stort år for FBI, idet vi her kunne indvie de tre fodboldbaner
på Lykkemosen i årets første turneringskamp.
Næste store udbygning skete, da klubben i 1988 kunne tage det nye klubhus ibrug, og der med fik yderligere fire omklædnings rum, kondirum, kontor og klublokaler med møderum. Senest kom bygningen ved indgangen t il, hvor der er to omklædningsrum og et kontor, og hvor Fredensborg Atletik Klub nu har deres domicil.
Men med den eksplosive tilgang der fortsat er til idrætten i Fredensborg , skal man ikke forvente at udbygningen er slut. Der arbejdes fortsat på flere fodboldbaner på Lykkemosen.