Menu

Samarbejdet med SBU - og de mange aktiviteter

image At få tilgang af to kendte spillere betød en klar fremgang for fodbolden í Fredensborg. l 1961 vandt dette hold deres kreds i serie 3, og det skyldes ikke mindst indsatsen fra Poul Andersen og Henning Bjerregaard, der begge var tidligere landsholdsspillere, og som havde haft deres fodboldtilværelse i B 93, der på det tidspunkt var en af°Iandets førende klubber. - l bageste række ses fra venstre formand Verner Petersen, Svend Age Hansen, Keld Petersen, Henning Bjerregaard, Poul Andersen og Mogens

Efter en svag start har FBI ofte spillet i de højeste SB U-rækker.

Sjællands Boldspil Union er den øverste instans, når det gælder afviklingen af fodbold i Fredensborg, og det har unionen været helt tilbage fra 'l 917.
SBU blev oprettet i 1902 som en af landsunionerne under DBU. og SBU havde de første år kun 20 klubber som medlemmer. Det tal var i 1918 steget til 32 klubber, og blandt dem altså Fredensborg.
Senere steg medlemstallet i SBU betragteligt, og ved unionens 50 års jubilæum i 1952 var det oppe på 306.
I Fredensborg spillede man indtil 1917 i en lokal, nordsjællandsk union, hvor klubben blot tilmeldte et eller to Hold. Desuden deltog man i en række stævnekampe både lokalt og på udebane,
og her gjaldt det ofte én af de mange pokaler, der fortsat pryder FBI`s klubhus, eller en faneplade til den gamle fane.
I 1910 udsatte hofjægermester Oxholm og frue en pokal som mesterskabstegn i en årlig forårsturnering blandt unionens medlemmer, og den blev afviklet som en pokalturnering.
Desuden spillede Fredensborg ofte mod Livgarden, og her udsatte enkedronning Louise i 1911 et tændstiketui i sølv til hver enkelt spiller på det vindende hold.
Til den kamp var FBl`erne lidt betænkelige, for Prins Aage havde fået fire gode spillere ud fra kasernen i København. Men FBI vandt kampen 3-1 og dermed præmierne under overværelse af 300-400 tilskuere.
I 1923 forsøgte man sig med en “gammelmandskamp” imellem Fredensborg og Asminderød`s handlende og håndværkere, som mødte op festligt udklædte. Masser af tilskuere og efterfølgende kaffebord og dans.
Nogle år senere kom der oldboys fodbold på programmet, hvor klubben inviterede til et “motionshold” for tidligere fodboldspillere.
Det har gennem årene fået god tilslutning, og FBI har de senere år haft to oldboyshold og et veteranhold.
Ud over de mange turneringer spillede FBI tidligere også velgørenhedskampe sidst på året til fordel for det lokale brandvæsens juleindsamling for byens fattigste borgere.

Tilmelding efter forventet medlemstal.

Under begge verdenskrigene var der meget trange forhold også for fodbolden, og FBI lå næsten stille fra 1914 til 1917.
Samtidig med at man genoptog spillet, tilmeldte klubben sig med et hold i SBU`s B-række.
En af SBU`s væsentligste opgaver har altid været indrangeringen af holdene i de respektive rækker, og det var ikke noget problem, så længe FBI spillede i B-rækken.
Men både forår og efterår skulle der tilmeldes hold, og senere, da klubben i 1933 rykkede op i A-rækken, måtte bestyrelsen hvert år overveje, om der var spillere nok
til to hold, og om de var stærke nok. Derfor blev der ofte kun tilmeldt et B hold om foråret, og to hold om efteråret. F. eks. havde klubben i 1928 kun 17 medlemmer i april, men 481 august.
Den store. sportslige fremgang kom i l930`erne, hvor førsteholdet i en enkelt sæson spillede 34 kampe, vandt de 20, tabte 8 og spillede 6 uafgjort.
Målscoren var 125 mod 77 og topscorer var Eilif Andersen med 49 mål. Samme Eilif Andersen døde ret tragisk alt for ung, og det var et stort tab for både hans familie og for klubben.
Men det var på det tidspunkt man spillede med 5 angribere og 6 mand i forsvaret, og hvor det var en oplevelse at gå til fodbold, fordi der blev scoret mange mål.

SBU glemte at fortælle om indrangeringen.

I 1949 gik det helt galt for SBU og FBI. Klubben havde tilmeldt hold i både A- og B-rækken, men SBU placerede begge hold i B-rækken uden at orientere FBI om det. Resultatet var, at FBI's bedste
hold vandt deres B-række med en målscore på 58-4, og de første tre kredskampe før de tabte semifinalen om sjællandsmesterskabet i B-rækken med l-2 til Brøndby.
Omkring 1960 kom der så mange klubber til, at det blev nødvendigt med en ny betegnelse for de enkelte rækker. Sjællandsserien var fortsat SBU`s fornemste række, men herefter blev de efterfølgende
betegnet serie 1 til 5, og da der kom endnu flere klubber og hold blev der også en serie 6. Ved denne overgang blev FBI placeret i serie 3, men rykkede året efter op i serie 2.
FBI`s største triumfer på fodboldbanen var dels da førsteholdet vandt sjællandsmesterskabet i serie 2 først i l97U-erne og rykkede op i serie 1, og, og dels det meget stærke hold, der i 1980`erne
gik fra serie 2 til danmarksserien, og hvor det bedste resultat her blev en 4. plads i 1986. FBI`s nuværende førstehold vandt i 2007 mesterskabet i sjællandsserien og rykkede op i kvalifikationsrækken,
og er dermed fortsat et af de førende hold på Sjælland. En god gave til en klub der fylder 100 år.
Også damefodbolden er en del af FBl`s aktiviteter. Det begyndte i 1971, hvor klubben fik et virkeligt godt hold, der spillede i SBU`s øverste række, sjællandsserien. Siden er damefodbolden gået lidt
ned i rækkerne, men FBI har siden da haft både dame- og pigefodbold, der har klaret sig hæderligt både i SBU- og DGI-turneringer.

undefined

Fredensborgs 1. hold fotograferet på Tikøbs bane i 1924. Flere af disse spillere havde været med fra klubbens start som store drenge,
og en del af dem gjorde desuden et stort arbejde i bestyrelse eller udvalg.
Det gælder ikke mindst Marius Nielsen, forreste række tv., som var formand i tre perioder.
Holdet så sådan ud:
Bageste række fra venstre: Sigfred Jensen, Jørgen Hansen, Laurits Andersen, Axel Jacobsen, Marius Petersen .
Midterste række fra venstre: Svend Skov, Georg Jørgensen, Poul Marcussen.
Forreste række fra venstre: Marius Nielsen, Peter Andersen og August Andersen.

Sponsorer

Sponsorer

Sponsorer

Nyheder fra DBU

Nyheder fra DBU Sjælland

Nyheder fra Bold.dk