Menu

Boksning og vægtløftning var en del af programmet

image Håndbold var en væsentlig idrælsgren i FBI gennem mange år, og ikke mindst damehåndbolden gjorde sig flot bemærket med flere mesterskaber. Her er holdet til landsstævne i Vejle i 1961. Bageste række fra venstre er det Vivi Nielsen, Ingrid Lüch, Elin Petersen, Lis Hansen, Jytte Hansen, formand Verner Petersen og Tove Nielsen. Forreste række f.v. Maibritt Jørgensen, Kirsten Rasmussen, Hanne Petersen og Esther Hansen.

Mange forskellige idrætsgrene i FBI gennem de 100 år.

Fredensborg Boldklub og Idrætsforening hedder den, og dermed fortæller navnet også, at der er dyrket en række forskellige idrætsgrene i foreningen. Men at der har
været både boksning og vægtløftning, er vel nok en overraskelse for de fleste. Det var først i 1933, omkring foreningens 25 års fødselsdag, man vedtog det nye
navn, for gennem alle årene forud hed foreningen Fredensborg Boldklub. Men gang på gang kom der ønske om at optage andre idrætsgrene, dels fra foreningens
egne medlemmer og dels fra personer der havde etableret en klub, men som havde svært ved at få det hele til at fungere. Allerede i 1910 løb fodboldspillerne terrænløb om
vinteren som træning eller konkurrence. Samme år kom gymnastikken på programmet, og med 9 mand på holdet skete det to gange ugentlig. Opvisningen fandt sted d.
20. marts med 150 tilskuere, og med lærer Jensen som leder. Han fik en kikkert for det arbejde han havde gjort vinteren igennem. Senere - i 1913 - var lønnen 8.- kr. om måneden.
Gymnastik blev en del af FBI`s aktiviteter i mange år, idet Fredensborg Gymnastikforening først så dagens lys i 1970`erne. I 1918 mente damerne også, at de burde gå til gymnastik, men så skulle lærer Th. Gilberg sørge for, at vinduerne blev tildækket, mens de var i salen! Et problem opstod. fordi der ikke var elektrisk lys i gymnastiksalen, og så måtte Gilberg fatte pennen og skrive til sognerådet, som bevilgede lys i salen.

undefined

Helt fra begyndelsen var lederne klar over, at der også skulle trænes under en eller anden form om vinteren,
og derfor tog man gymnastik på programmet - bl.a. i samarbejde med Den engelske skole på Østrupvej.
Senere ville damerne også gå til gymnastik, og her er det gymnastik- og håndboldholdet
fra en opvisning i 1935, ledet af overlærer Else Sørensen.

Atletikken på græsbaner.

Også atletikken var i mange år en del af FBI`s væsentlige aktiviteter. Allerede i 1919 vedtog man at der nu skulle dyrkes atletik, og de første redskaber var to juniorspyd og 1 diskos. Men al atletik foregik på græs, idet løbebanerne på stadion først kom i 1951. Derfor var det også svært at fastholde atletikken, og i flere år lå den helt stille, for så at blusse op igen. Ved de store, årlige idrætsstævner var der dog ofte atletik på programmet, ikke mindst som løb. Fredensborg stadion blev indviet i 1951, og herefter kom der for alvor gang i denne idrætsgren, der blev en selvstændig afdeling, og hvor bestyrelsen bestod af Steffan Andersen, Børge Svendsen, Ejvind Jensen og Harald Nielsen.
Medlemskabet af FBI varede helt frem til 1982, hvor Fredensborg Atletik Klub blev dannet, og hvor FBI atter blev en ren fodboldklub. l de følgende år gik Fredensborg Atletik Klub en
stor tid i møde. Under Claus Øblom`s formandskab lykkedes det klubben at komme helt til tops i landets bedste række, og man havde i flere sæsoner landskendte navne på holdet, bl.a. hammerkasteren Jan Cordius, der fortsat har den uofficielle danske rekord i kastefemkamp. l nyere tid gjaldt det den kvindelige hammerkaster, Vanessa Mortensen. der også
har vundet flere, danske mesterskaber, men i begge tilfælde gik de dygtige atletikudøvere til Sparta, som fik stor glæde af deres resultater.

Håndbold med store resultater.

l 1931 fik FBI henvendelse fra damer, der ønskede at spille håndbold, men der skulle gå endnu nogle år før det blev en realitet. Det ønske dukkede op flere gange, og bl. a. i 1938 vedtog man at tage håndebolden med som en aktivitet i foreningen. Men først i 1948 blev det for alvor en realitet, at tage damehåndbold på programmet, og det blev indledningen til en egentlig håndboldafdeling, der senere fik sig egen bestyrelse, som en underafdeling af FBI. Her var Børge Jensen formand i en årrække, og han gjorde et meget stort arbejde for denne afdeling, og blev da også æresmedlem af FBI. Det blev mest damerne, der fejrede store triumfer i håndbold, for i 1950'erne havde FBI et damehåndbold der nåede rigtig langt i SHF turneringerne, og bl. a. opnåede et par sjællandsmesterskaber. Håndbold var naturligvis et andet spil end det, vi kender i dag, for på det tidspunkt var Fredensborg Hallen ikke bygget, og derfor foregik spillet udendørs, - bl.a. ved store håndboldstævner. Men også her var det baneproblemet, der var til evindelig diskussion, og på et tidspunkt var der planer om at anlægge en håndbold asfaltbane. Det skete heldigvis ikke, og da hallen kom, og man kunne spille om vinteren, blev der endnu større interesse for håndboldspillet. Men samtidig drøftede man planerne om en total opdeling af FBI, således at de respektive afdelinger oprettede selvstændige foreninger, og håndholdafdelingen
valgte derfor at danne deres egen forening - FH78, - i 1978.

undefined

Håndbold var en væsentlig idrætsgren i FBI gennem mange år, og ikke mindst damehåndbolden gjorde sig flot bemærket med flere mesterskaber.
Her er holdet til landsstævne i Vejle i 1961.
Bageste række fra venstre er det Vivi Nielsen, Ingrid Lüch, Elin Petersen, Lis Hansen, Jytte Hansen, formand Verner Petersen og Tove Nielsen.
Forreste række fra venstre Maibritt Jørgensen, Kirsten Rasmussen, Hanne Petersen og Esther Hansen.

Martin Monrad`s første klub.

Sidst i l920`erne var der forslag om at optage bordtennis og at spille på Asminderød Kro, men det blev ved forslaget. Først i l970, da hallen var bygget, kom bordtennis med, og det blev en rigtig god aktivitet, der fik en hel del spillere. Men i 1978 fulgte bordtennis med håndbold ud af FBI, og blev en selvstændig forening under navnet Fredensborg Bordtennisklub, hvor bl.a. landsholdsspilleren Martin Monrad trådte sine første bordtennissko. I en årrække var der også en bokseklub i byen, men det kneb med at få foreningen til at fungere. Derfor henvendte man sig i 1948 for at høre om FBI ville overtage boksningen. Her var man positiv, men meget tyder på at det blev for en meget kort periode. bl.a. fordi der mangle de træningsfaciliteter. Det samme gjaldt vægtløftning, som også havde set dagens lys, og hvor FBI fik en henvendelse om optagelse i 1953. Her forestillede man sig, at den kunne kombineres med atletikken, men også denne idrætsgren forsvandt efter blot et par år ud af billedet. En del år så det altså ud til, at FBI skulle kunne rumme de fleste idrætsgrene, men i takt med, at kravene steg både til resultaterne, antal deltagere og ledelsesmæssigt, valgte idrætten at dele sig op i selvstændige foreninger. Til gengæld styrkede man samarbejdet i Fredensborg Idræts Union, som blev paraplyorganisationen for alle idrætsforeninger i byen, og forhandlingspartner overfor kommunen når der hvert år
skal drøftes økonomi.