Menu

Målorgie i Fredensborg

image Nicklas Skou drev rundt med Holbæks forsvar i første halvleg og lægger her op til udligningen til 1-1 Foto: Bo Hilsted
Bo Hilsted
13. august 2017 kl. 08:47
Otte mål i underholdende kamp, men desværre scorede Holbæk de seks i en underholdende kamp, der endte 6-2 til gæsterne

Vil man have underholdning, skal man se Fredensborgs kampe i danmarksserien for tiden, for på men uger er der i to kampe blev scoret hele 15 mål.

Lørdagens hjemmekamp mellem de to nedrykkere fra 2. division, Holbæk og Fredensborg bød på topunderholdning, men for hjemmeholdets træner, Martin Petersen, var underholdningen hurtigt overstået.

”Vi må ikke lukke så mange mål ind, ni mål på to kampe, det er ikke godt nok. Vi er ikke kloge nok og træffer ofte de forkerte beslutninger, men til gengæld er spillet mellem felterne blevet bedre, så vi kan se, at det, vi arbejder med, virker.”

Fredensborg kom eller foran 1-0, da Nicklas Skou som mod Kastrup spottede keeperen for langt ude af sit mål, og så lobbede Skou bolden i mål.

Den føring holdt kun et par minutter, så scorede gæsternes farlige Jesper Friis Halling det første af tre mål, en scoring, der blev flaget ind af linjedommeren.

Og da Niklas Madsen, Fredensborgs forsvarsspiller, blev fældet kort efter, så der åbnede sig en motorvej for Holbæks Mikkel Jensen, og Holbæks tredje scoring lugtede af offside, slap Martin Petersens tålmodighed op.

”det er for meget, at tre afgørende kendelser fra dommertrioen går imod os, der havde de og vi ikke heldet med os.”

Men Holbæk spillede nu flot fodbold og udstillede og udspillede i perioder Fredensborgs tremandsforsvar, og det bliver nok et tema i den kommende uge inden hjemmekampen mod Herlev.

I anden halvleg øgede Holbæk til 5-2, inden Sebastian Jensen sjuskede med et straffespark, og scoringen til 6.2 kort før tid var ikke helt urimeligt, men det var flot fodbold, begge mandskaber leverede, for Fredensborg offensiv ser lovende ud.

Defensiven trænger til at blive stivet af, så komme resultaterne også.

”Vi manglede Nicky Antonsen, han har fået mononukleose, så det kan godt tage et par uger, inden han er klar, men vi har en god og bred trup, og Herlev næste lørdag er ikke bedre, end at vi bør slå dem,” sluttede træneren.

Fredensborg møder Herlev på hjemmebane 19. august kl. 13.00.

Foto: Bo Hilsted

Fodbold, danmarksserien

Fredensborg-Holbæk 2-6(2-4)

1-0 Nicklas Skou(4), 1-1 Jesper Friis Halling(9)

1-2 Mikkel Jensen(18), 1-3 Jesper Friis Halling(21),

1-4 Jesper Friis Halling(37), 2-4 Nicolai Wiisborg,

2-5 Malte Sjørslev(47), 2-6 Torbjørn Billeskov(88).

100 tilskuere

Kilde:

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk